Bygget til fart: Kona Libre CR og Salsa Cutthroat

Bygget til fart: Kona Libre CR og Salsa Cutthroat

Der er dage, hvor man ikke gider vente. Hvor man bare vil afsted og mærke, at cyklen vil det samme. De to her er skruet sammen til lige præcis det.

Kona Libre CR – gravel med fart i benene

Kona Libre CR kørt langs en sø

Kona Libre CR er Konas carbon-gravelbike, og den er bygget til at være hurtig uden at ryste tænderne ud af munden på dig.

Let og stiv carbon, plads til dæk op til 45 mm, og monteringshuller nok til at hænge både skærme, lad og et par flasker på, når turen bliver lang.

Det, jeg bedst kan lide, er, at den ikke tvinger dig til at vælge. Den kører stærkt på asfalt om morgenen og ryger ud på skovstierne om eftermiddagen, uden at du skifter cykel. Vi har den stående i blåt, og en enkelt demo i lilla til en pæn pris, hvis du er hurtig.

Salsa Cutthroat – den til de virkelig lange dage

Rytter med fuldt lastet Salsa Cutthroat i bjergene

Hvor Libre'en er den hurtige hverdagsmaskine, er Salsa Cutthroat bygget til ultradistancer. Det er en dropbar-cykel med mountainbike-gener, skabt til folk, der finder på at køre Tour Divide for sjov.

Carbonstellet har Salsas Class 5 VRS indbygget, som tager brodden af de mange timers rystelser, og der er plads til grej overalt.

Vi fører den både med Shimano GRX 1x12 til den fornuftige pris og med trådløs SRAM GX AXS, hvis du vil have det hele. Det er sådan en cykel, man køber, fordi man har en plan om noget stort.

Brug for hjælp? – Kig forbi showroomet

Er du i tvivl om, hvilken der passer til dig, så kig ind i showroomet hos Bakketop i Gl. Rye, eller giv mig et kald på 93 97 79 55. Jeg har som regel en kop kaffe ved siden af og hænderne på en cykel, der skal ud på sit næste eventyr, men jeg har altid tid til dig.

Leave a comment

This site is protected by hCaptcha and the hCaptcha Privacy Policy and Terms of Service apply.